Vækst og fornyelse

            i liv og parforhold

 

 

     Hjem

     Om Os

     Terapi

     Sjælesorg

     PREP

     Vækstgruppe

     Kurser m.m.

     Kontakt

     Link

 

                           

PREP

Kommunikationskursus for par

Hvor to personer skal fungere i et ligeværdigt forhold, vil der fra tid til anden opstå konflikter.  Disse konflikter kan ofte vokse og blive uoverskuelige, eller også bliver de fejet ind under gulvtæppet, hvis man ikke lærer at håndtere dem.

Til gengæld kan disse konflikter blive en styrke for relationen, hvis man formår at håndtere dem fornuftigt.

PREP giver nogle værktøjer, som rigtig mange par har høstet stor glæde af til gavn for både dem selv og deres børn. På kurset lærer man værktøjet at kende, og får en god instruktion i at bruge dem rigtig.

Hvad er PREP?
PREP står for Prevention and Relationship Enhancement Program - et forebyggende og relationsudviklende kursusprogram.

Kursusformen er dynamisk, hvor der veksles mellem undervisning og øvelser. I undervisningen indgår både videoklip, situationsspil, samtale med egen partner og træning af færdigheder. Læs mere om de temaer, som gennemgås på kurset, her.

Ingen par skal fortælle andre kursusdeltagere om deres parforhold. Undervisningen er fælles og suppleres af opgaver, som du og din partner kan arbejde med. Der tilbydes vejledning, når opgaverne gennemgås og de nye kompetencer skal læres.

Et parkursus består af et ca. 15 timers program fordelt over en weekend eller 3-5 hverdage.

PREP-konceptet er baseret på omfattende forskning primært ved Denver University i USA. PREP er værdibaseret, men uafhængig af religion og politik.


PREP-kurserne bygger på en tanke om forebyggelse. Ligesom det er almindeligt at videreuddanne sig på jobbet, er det sundt at videreuddanne sig indenfor parforhold, relation og kommunikation i hverdagen.

PREP-parkurser

Et PREP-kursus giver redskaber til god kommunikation og nye perspektiver på samlivet. PREP er et undervisningsprogram - ej at forveksle med parterapi. Kurserne har forskellige arrangører, mens PREP-konceptet er det samme fra kursus til kursus.

Link til aktuelle kurser

Det er også muligt at bestille lukkede kurser.

Mere om PREP

Ofte stillede spørgsmål

 

billedet er venligt udlånt af Center for Familieudvikling – www.familieudvikling.dk